kognition

kognition (latin): højerestående intellektuelle funktioner med relation til menneskets erkendelse af omverdenen, især sansning, perception, hukommelse og tænkning. Udforskning af kognitionen udgør en klassisk del af psykologien, ofte modstillet udforskningen af følelses- og driftslivet.

kognitiv test

#kognitiv test (latin-engelsk): fremgangsmåde til måling af menneskers intellektuelle funktioner, bl.a. intelligens-, standpunkts-, psykotekniske og vidensprøver.

kognitiv udvikling

'kognitiv udvikling (latin): dannelse af barnets intellektuelle funktioner. Hvor man tidligere så den som hovedsagelig arvelig bestemt, har psykologien i stigende grad fremhævet de sociale faktorers indflydelse og ser den nu som led i hele den psykosociale udvikling.

kognitiv biologi

#kognitiv biologi (engelsk): retning inden for biologien, som hævder, at alle levende systemer er karakteriseret ved at råde over kognition, dvs. handle distinktivt. Dette gælder f.eks. også enkelte celler (som handler kemisk). For at registrere udefra kommende impulser skal det levende system skelne mellem selve impulsen og den baggrund impulsen opstår på grundlag af. Selve distinktionen er en handling, og da det dermed principielt ikke er muligt at skelne handlingen fra definitionen af impulsen, er resultatet, at det levende selv definerer sin omverden.

Bruner, Jerome Seymour

Bruner [#brun$], Jerome Seymour (f. 1915): amerikansk psykolog, der har forsket i en lang række psykologiske emner inden for undervisning og kognition. Har i nyere tid kritiseret ligestilling af den menneskelige psyke med datamater og hævdet, at psyken kun kan forstås som betydningsskabende. Litteratur: Uddannelsesprocessen (1971) og Actual Minds, Possible Worlds (1989).

distinkt (latin): klar (især om udtale).

Informatik: begreb sammensat af information og automatik, lanceret 1962 af Philippe Dreyfus som betegnelse for de videnskabelige og tekniske områder vedrørende informationsbehandling ved hjælp af automatik. Omfatter delområderne datalogi og datamatik, kommunikation eller telematik, kognition samt formalisering og systematisering af organisatoriske strukturer.

Kognition, psyk., fællesbegreb for individets perception, tænkning, læring og hukommelse. Jfr.kognitiv psykologi.

Kognitiv (af latin cognitio, erkendelse), forstandsmæssig, erkendelsesmæssig.

Kognitive processer I psykologien processer knyttet til perception og tænkning, i modsætning til affektive (emotionelle, følelsesmæssige) processer.

Kognitiv psykologi retning i psykologien som lægger vægt på den dynamiske rolle de kognitive processerhar, bådefor den daglige adfærd og for personlighedsudviklingen. Kognitiv psykologi har udviklet sig med udgangspunkt i gestaltpsykologien, i USA delvis som et modstykke til adfærdspsykologi.

Kognitiv psykologi lægger vægt på læring ved indsigt i modsætning til betingningslæring. I de senere år har disse to retninger i større grad nærmet sig hinanden, og adfærdspsykologerne lægger stadig større vægt på kognitive faktorer og processer. Et eksempel er Seligmans adfærdspsykologiske teori om depression set som tillært hjælpeløshed, hvor der benyttes begreber fra den kognitive psykologi.

Kognitiv terapi en form for psykoterapi som lægger vægt på kognitive aspekter ved psykiske lidelser og på bearbejdning af disse på et kognitivt (forstandsmæssigt) niveau. Der er i de senere år en tendens til at integrere kognitiv terapi og adfærdsterapi, særlig i USA. Kognitiv adfærdsterapi opfatter indsigt som lige så vigtig som forstærkning (i adfærdspsykologisk forstand) ved menneskelig læring.