Denne side er forfattet af:

Christian Gad og

Leise Engel

Øster Søgade 36

1357 København K

Indhold og sidetal

Abstract

Indledning

Problemformulering

Hypotese

Definitioner:

Afgrænsning:

Analyseenheder

Teoriafsnit

Historien om teorien

fra Lærlingeforhold til Situationsbestemt indlæring

Fra situationsbestemt indlæring til LPP

Legitimate Peripheral Participation

Adgang

Betydning af LPP

Valg af undersøgelses strategi

Case studiets forsknings design

Case studiets kvalitet

Opgavens fremgangs procedure

Interviewet

Data analysen

Fremlæggelse af empiri

Interviewet med Kontoreleven Berit:

Berits praktiske arbejde i Kortarkivet

Sociale relationer

Berits læringsformer

Sprog og begreber

Interview med old-timer - Gita

Elever

Sociale relationer

Sprog og begreber

Analyse og diskussion

Produktionsprocessen

Teknologi

Sprog og begreber

Forhold mellem medlemmerne i praksisfællesskabet

Konstruktions validitet

Indre validitet

Ekstern validitet

Reliabilitet

LPP

Konklusion

Abstract

Vi har i denne opgave belyst en læringssituation i KMS, og ved et embedded case study, bestyrket vor hypotese om at den foregår ved adgang til det sociale fællesskab i henhold til legitimated peripheral participation (LPP). Vi beskriver LPP som teoretisk perspektiv, og begrunder vort valg af case study som forskningsmetode, samt forklarer vor fremgangsmåde.

Indledning

Denne opgave skal belyse hvordan læringsprocessen foregår for kontorelever i Kort og Matrikelstyrelsen (KMS), som er en statsvirksomhed.

Kort- og matrikelstyrelsen (KMS) er blevet til i 1989, som en sammenlægning af Geodætisk Institut, Søkort arkivet og Matrikeldirektoratet, og har ca. 550 ansatte. Af disse er ca. 55% tjenestemænd, og uddannede i KMS, de øvrige er sammensat af ca. 20 forskellige overenskomst områder, de største er akademikere og kontoransatte. Virksomheden er oprettet ved lov, med det formål at videreføre de tre institutioners myndighedsopgaver.

KMS ansætter og uddanner bl.a. kontorelever, og i 1996 er otte nye elever påbegyndt uddannelsen.

Problemformulering

Hvordan bliver eleven optaget i KMS, vurderet ud fra et LPP perspektiv, og hvad er der af hæmmende og fremmende aktiviteter i forhold til LPP.

Hypotese

Eleven har adgang til praksis fællesskabet på en måde, der fremmer læring i henhold til LPP processen (Legitimate Peripheral Participation).

Definitioner:

Det sociale fællesskab omfatter i følge Lave og Wenger (1995) adgang til : Sprog, begreber, "war time stories" og kulturelle traditioner i alle deres former.

Det faglige fællesskab, som er en integreret del af det sociale fællesskab, er produktionsprocesser, adgang til teknologi, forhold mellem medlemmerne i praksisfællesskabet, information, resourcer og mulighed for deltagelse.

Afgrænsning:

Vi afgrænser her undersøgelsen af det sociale fællesskab til at omfatte adgangen til dette fællesskab og den betydning adgangsbegrebet har for læring.

Analyseenheder

Vores undersøgelse bygger på to analyseenheder. En elev, og en der er udlært i systemet.til toppen

Teoriafsnit

I vor problemformulering lover vi at vurdere elevens optagelse i forhold til LPP, med speciel vægt på adgangsbegrebet, og mener derfor det er på sin plads her at beskrive hvad LPP er, og kort hvordan teorien er blevet udviklet.

Historien om teorien

Legitimate Peripheral Participation (LPP), er i følge forfatterne en radikal nytænkning og omformulering af opfattelsen af læreprocesser, beskrevet af Lave og Wenger i Situated Learning (1995).

De er nået frem til deres omfattende teori gennem en proces der involverer såvel det gamle begreb "læretid", der omfattede meget mere end indlæring af praktiske færdigheder, som nye tiders krav om hele livet som læretid, og undervejs i processen er de stødt på nogle begreber der kræver en uddybning for forståelse af teorien.

fra Lærlingeforhold til Situationsbestemt indlæring

Opfattelsen af et lærlingeforhold som en indlæring af nødvendige praktiske færdigheder for udførelse af fagets opgaver, måtte vige for en forståelse af, at lærlingene opnåede status som "udlærte" ved ikke kun at kunne udføre de praktiske opgaver, men også ved at være socialiserede ind i det praksisfællesskab som de fremover var en integreret del af. Det vil sige, at hele den begrebsverden der omfattedes af deres praksisfællesskab skulle være en integreret del af den viden de besad fælles med andre "udlærte" i praksisfællesskabet.

Denne indsigt blev nået, specielt i kraft af data fra 3 af de medtagne praksisfællesskaber (kap. 3), nemlig jordmødre og skræddere (positivt bekræftende) og slagterlærlinge (negativt bekræftende). Hos Jordmødre og skræddere, så man en situationsbestemt indlæring, hvor observation af og samvær med udlærte medførte en viden- og færdigheds optagelse på et niveau der senere satte "lærlingene" i stand til at indgå som fuldgyldige og aktive medlemmer i praksisfællesskabet. Slagterne derimod blev udelukket fra fællesskab med udlærte, og kom aldrig ind i det sociale fællesskab, og dermed heller ikke det faglige fællesskab.

Disse iagttagelser førte frem til konklusionen om, at begrebet "situationsbestemt indlæring" er en vigtig del af lærlingens vej mod udlært. Man fandt at konteksten for aktiv indlæring af færdigheder og begreber var afgørende for forståelsen og integrationen af lærlingen i fællesskabet, og dermed, at aktiv deltagelse i fællesskabet, var en forudsætning for optimalt udbytte af det lærte, eller som Lave og Wenger selv skriver på side 34: "Det vigtigste i enhver form for viden, ligger altid i muligheden for at genoverveje betydningen af fortid og fremtid mens man skaber betydningen for det nuværende", og denne mulighed var frataget slagterne, der ikke havde en aktiv deltagelse i fællesskabet.

Fra situationsbestemt indlæring til LPP

Disse iagttagelser fik Lave og Wenger til at betragte læring i et LPP perspektiv, hvor den situationsbestemte indlæring kun er et skridt på vejen mellem de to yderpunkter der siger, at læring er en primært kognitiv proces, eller en primært social proces. De mener der er et spring fra at betragte indlæring som et isoleret fænomen, til at betragte den som en integreret, udelelig del af den sociale praksis vi lever i, og understreger at begrebet Legitimate Peripheral Participation ikke kan ses som enkeltstående ord der findes enkeltstående modsætninger til, men skal opfattes som et samlet begreb der giver lovlig adgang til alle resourcer i det sociale fællesskab. Kun på den måde kan begrebet give en indgangsvinkel til et analytisk syn på læring.

Legitimate Peripheral Participation

LPP begrebet er med fuldt overlæg taget ud af en sammenhæng med skolebegrebet, da Lave og Wenger mener at optimal læring kun kan finde sted i en kontekst der samtidig byder på praksisfællesskab omkring det lærte, og desuden ønskede de at udvikle et selvstændigt koncept omkring læring, der var helt uafhængigt af nuværende undervisnings- og skolemetoder, der skulle være kontekst uafhængige, men som i stedet får helt deres egen kontekst - oftest uafhængig af det lærte….

Hermed siges dog ikke, at alt "det gamle" skal forkastes. LPP er ikke ment som en selvstændig undervisningsform eller pædagogisk praksis, men som en måde hvorpå man kan forstå indlæring som noget der foregår uanset om der er en intentionel undervisnings kontekst eller ej. Håbet er, at en implementering og forståelse af LPP begrebet, vil have en positiv effekt på såvel uddannelsessystemets syn på sig selv som aktiv deltager i skabelsen af viden i samfundet, som på samfundets syn på uddannelsessystemet.

Adgang

Da adgangsbegrebet er centralt i hele teorien, og samtidig er den del vi har valgt at fokusere på i vor data indsamling, vil resten af teori afsnittet beskæftige sig meget med dette.

Lave og Wenger skriver, at definitionen af lovlig adgang for "lærlinge" i det enkelte fællesskab:" afhænger af arten af arbejdsdeling i det sociale miljø i hvilket praksisfællesskabet er"(s.92), d.v.s. at der ikke nødvendigvis behøver være et formelt lærlinge/ mester forhold (som i vores tilfælde), men at lovlig adgang kan opnås i et hvilket som helst praksisfællesskab, det være sig jordmødrene fra Yucatec eller børns optagelse i det voksne samfund. Så snart en "newcomer" er blevet legitim perifer, giver det lovlig adgang til alle fællesskabets resourcer, og gennem egen deltagelse, adgang til al viden i fællesskabet. Fællesskabets praksis skaber det potentielle "curriculum" eller den viden der kan læres af elever med legitim perifer adgang.

Adgang til praksis fællesskabet og alt hvad medlemskab af dette medfører er selve nøglen til læring i LPP, og samtidig ofte det største problem, for eleven skal jo ikke forblive i periferien, men efterhånden blive old-timer, og ved en centripetal kraft bæres ind mod centrum, og derved fortrænge en anden. Denne "selv fornyelses proces", som foregår i ethvert levende fællesskab, gør at enhver ny kan opfattes som en trussel af de gamle, som muligvis af den grund nægter de nye den adgang til viden de ellers er berettiget til.

Lave og Wenger forklarer selv adgangsbegrebet med et eksempel omkring den nødvendige teknologi/ værktøjer der er i ethvert fællesskab, og taler i den forbindelse om gennemsigtighed og beslaglæggelse. Den nødvendige adgang opnåes først når gennemsigtighed i værktøjerne/ teknologien er til stede, d.v.s. at det ikke er nok at kende brugen af værktøjet, eller vide hvordan det ser ud indeni, eleven skal opleve at værktøjet bærer en aktiv del af fællesskabets arv i sig, og gennem en forståelse af det blive en integreret del af det sociale miljø i fællesskabet. Den eneste måde at lære gennemsigtigheden i fællesskabets værktøjer på, er gennem fuld deltagelse i fællesskabet, så eleven får praktisk anvendelse af det lærte - i modsætning til slagterlærlingene fra kap.3, eller almindelige skoleelever, som heller ikke har et praksis fællesskab, men kun får en abstrakt viden, i disse grupper er deltagelsen beslaglagt eller begrænset til den abstrakte indlæring, og deltagerne egentlig kun legitime - de er hverken perifere eller deltagende i fællesskabet. Kort siger Lave og Wenger selv:" Ideen med gennemsigtighed, bredt set, er at organisere aktiviteter så deres mening bliver tydelig", og til slut fremhæver de betydningen af learning by doing fremfor learning by abstraction.

Betydning af LPP

Lave og Wenger mener konceptet for LPP får sin betydning, ikke som et færdigt koncept, men i sine mangesidede frugtbare teoriudvekslinger med og i personer, aktiviteter, viden og verden. Den situationsbestemte indlæring transformeres til LPP i praksis fællesskaber. Den enkelte person ses som praktiker, den nytilkomne bliver efterhånden en af de erfarne, udvikler sin identitet, og bliver fuldgyldigt medlem af praksis fællesskabet. Viden findes i relationerne mellem praktikere, det de praktiserer, fagets værktøjer samt den sociale organisation og politiske økonomi i praksis fællesskabet. Verden er en social verden, dialektisk konstitueret i de sociale tiltag der er i en ændrings- og reproduktionsproces.

Metodologi

Når der skal foretages en socialvidenskabelig undersøgelse, er det vigtigt, at man vælger den rigtige strategi at arbejde med, derfor skal man overveje nøje, hvad det er for noget, man vil undersøge, hvordan og hvorledes man vil indsamle og bearbejde dataene osv. Ifølge Yin (1994) kan socialvidenskabelige undersøgelser foretages ved hjælp af fem forskellige undersøgelsesstrategier, og den strategi, man vælger at arbejde med i sin undersøgelse, afhænger af forhold såsom: typen af spørgsmål man stiller i sin problemformulering, om man har kontrol over undersøgelsen og om de fænomener man undersøger er af nutidig eller historisk karakter. De fem undersøgelses strategier, som man kan vælge imellem, er som følgende: eksperiment, survey, arkiv analyse, historie og case studie.

Vælger man en eksperiment undersøgelse, skal de spørgsmål, man stiller til et problem, enten være et hvordan eller hvorfor spørgsmål. Et hvordan eller et hvorfor spørgsmål medfører, at det automatisk indebærer, at den undersøgelse, man foretager sig, lægger op til en forklarende analyse af problemet, dvs. at man er interesseret i at forklare og forstå et fænomen frem for at beskrive det. Det andet forhold, som skal opfyldes, ved en eksperiment undersøgelse er, at eksperimentator har kontrol over undersøgelsesforløbet. Det sidste forhold, som skal opfyldes, ved en eksperiment undersøgelse er, at det fænomen, man undersøger, er noget, der foregår her og nu. Undersøgelser af denne type foregår kun i et laboratorium, hvor kontrollen over undersøgelsesforløbet er en nødvendighed.

I en survey undersøgelse vil spørgsmålene være et hvor, hvad, hvem, hvor mange eller hvor meget spørgsmål, fordi målet med disse spørgsmålstyper er at beskrive eller at undersøge et fænomen. Her kræves det ikke, at undersøgeren har kontrol over undersøgsforløbet, og det fænomen, der undersøges, er af nutidig karakter. Denne form for undersøgelse er oftest anvendt, når der skal foretages en meningsmåling af eksempelvis befolkningens politiske standpunkt op til et valg osv.

I en arkiv analyse undersøgelse er spørgsmålstyperne og kontrolkravene de samme som i en survey undersøgelse, men tidsperspektivet i arkiv analysen omfatter også det, der er sket udover det nutidige. Her kan man f.eks. analysere statistiske data fra fortiden for at forudsige, hvordan et fænomen måske vil udvikle sig i fremtiden.

En historisk undersøgelse anvender de samme spørgsmål som i en eksperiment undersøgelse, men her har undersøgeren ikke indflydelsen på kontrollen af forløbet, og tidsperspektivet i denne strategi koncentrerer sig kun om fortiden. Denne undersøgelse kan minde om en arkiv analyse undersøgelse, men med spørgsmåltyperne hvordan og hvorfor er det forståelsen af et fænomen, man er interesseret i.

I en case studie undersøgelse er spørgsmåltyperne de samme som i en eksperiment eller historisk undersøgelse, og undersøgeren har ingen kontrol over forløbet. Med hensyn til tidsperspektivet så fokuseres der kun på fænomen, der sker lige her og nu.

Valg af undersøgelses strategi

Til vores socialvidenskabelige undersøgelse er det givet, at vi ved hjælp af interviews skal foretage en undersøgelse om, hvordan en elev i KMS lærer udfra den legitime perifer deltagelses perspektiv. Og den mest egnede af de fem ovennævnte undersøgelses strategier til formålet er et case studie. Case studiet er egnet, fordi vi vil undersøge, hvordan eleven lærer under nogle praktiske og sociale forhold, som vi ikke har kontrol over, og fordi elevens lærings proces er en begivenhed, der foregår nutidig.

Indenfor case studiet skelner man mellem to forskellige designs, nemlig "single case designs" og "multiple case designs", og det er nødvendigt, at man gør sig overvejelser over, hvilken designs passer til ens undersøgelse. Den første logiske begrundelse for at vælge en single case design er, når man har en kritisk case til at teste en veldefineret teori. Den anden grund til valg af single case designs er, når man har med en ekstrem eller enestående case at gøre, som sjældent forekommer. Den tredje begrundelse for en single case design er, når en case er afslørende på et eller andet område, hvor det ikke før har været muligt at foretage en videnskabelig undersøgelse. Den logiske begrundelse for at vælge en multiple case design er simpel, for hvis et case studie rummer mere end en single case, skal man vælge en multiple case design, dvs. hvis der f.eks. til et case studie findes flere aspekter, der skal inddrages i analysen.

Afhængig af hvor mange analyseenheder, man vil anvende til sin case studie design, er begreberne "holistic" og "embedded" tilknyttet. En single eller multiple case studie design kan enten være holistic, hvis der er tale om en bestemt analyseenhed, eller embedded hvis der er tale om flere analyseenheder.

Til vores undersøgelse, hvor vi fokuserer på en bestemt case for at teste en teori med to analyseenheder (interviews med en elev og en fastansat), vil vores valg af designet være: et embedded single case studie.

Case studiets forsknings design

Et design af et case studie indeholder et skelet med fem komponenter, som er retningsgivende for, hvordan man kan udarbejde sin undersøgelse. Den første komponent er studiets problemformulering, hvor spørgsmålene hvorfor og hvordan er stillet til et problem. Dernæst kommer studiets hypoteser, hvor man her tilkendegiver hvad man specifikt vil bekræfte/afkræfte. Den tredje komponent er analyseenheder, her går man ind for at definere og afgrænse studiets analyseenheder. Den fjerde og femte komponent koncentrerer sig om analyse af data, hvor den fjerde går ud på at finde sammenhæng mellem data og hypoteser, og den femte at finde det rigtige analysekriterie.

Case studiets kvalitet

For at bedømme kvaliteten af case studiet har Yin opstillet fire kriterier, hvormed man kan teste validiteten og pålideligheden af dette. Det første kriterium drejer sig om konstruktions validitet (construct validity), og for at teste validiteten af dette skal man som undersøger kunne påvise, at den måleenhed man anvender til at måle en ændring afspejler den specifikke ændring man har valgt at undersøge. Dette vil sige, at måleenheden er udvalgt fra objektive kriterier og ikke fra undersøgerens subjektive vurdering. De taktikker til at sikre sig dette er, at anvende flere forskellige kilder af bevismaterialer, sammenkædning af bevismaterialerne og få en nøgle informant til at kigge rapporten igennem.

Det andet kriterium er den indre validitet, og oftest er denne validitets test anvendt i eksperiment eller quasi eksperiment undersøgelser, hvor det er vigtigt at forklare og underbygge kausale forhold. Men til case studie anvendes denne test til at undersøge om de slutninger, man drager af sin data analyse, ved hjælp af mønster sammenligning (pattern matching), opbygning af en forklaring (explanation building) eller en serie af tidsanalyser (time-series-analysis), er valide.

Det tredje kriterium der her er tale om, er den eksterne validitet, som går ud på at teste om, det, man har fundet ud af, kan generaliseres i en bredere sammenhæng. Med en eksperiment eller survey undersøgelse, kan man generalisere det fundne til en bredere sammenhæng, fordi man foretager en statistisk generalisering udfra et stort udvalgt af analyseenheder. Med case studiet vil dette ikke være muligt, for her beskæftiger man sig for det meste kun med single cases, men tilgengæld kan man foretage en analytisk generalisering. Analytisk generalisering vil sige, at man udfra resultaterne generaliserer til en bredere teoretisk sammenhæng. For at teste den eksterne validitet af en undersøgelse i case studiet, skal en undersøgelse gentages så mange gange som mulig.

Det sidste kriterium til at teste kvaliteten af et case studie er pålideligheden af en undersøgelse, og dette indebærer at en anden undersøger, der ønsker at foretage den samme undersøgelse, skal kunne nå til de nøjagtige samme resultater. Dette kræver at en undersøger altid skal føre en protokol over fremgangsmåden og opstille en data base, så andre kan have adgang til dem.

Opgavens fremgangs procedure

At foretage en case studie undersøgelse efter Yin´s forskrifter er en tidskrævende proces, da der ifølge ham skal bruges en del tid på den opstartende fase, før man går ud for at indsamle data. Det indebærer, at man skal bruge tid på opstilling af teori, udvælge den rigtige data analysestrategi, og beslutte sig for den passende data indsamlingskilde, før man endeligt går igang med data indsamlingen og skriveprocessen.

I vores undersøgelse er det på forhånd givet, at vores data indsamling skal foregå ved interviews; udover interviews er der fem andre måder, hvor man i case studie kan indsamle data på, nemlig ved hjælp af: dokument, arkiv datamateriale, direkte observation, deltagende observation og fysiske kulturgenstande. Selvom det er os givet, at interviews er vores data indsamlingskilde, så er det også den mest passende data kilde i vores tilfæde. Den læringsproces, vi undersøger i KMS, foregår nutidigt, uden at det udførligt bliver nedskrevet, derfor er dokument og arkiv datamateriale helt udelukket. Læringsprocessen er ikke en genstand, så den fysiske kulturgenstand som datakilde er også udelukket. Tilbage har vi observationerne og interviews, og med en umiddelbart vurdering af disse kan man konkludere, at de alle tre er anvendelige i vores undersøgelse. Men med den begrænsede tid vi har til at lave vores undersøgelse på, er interviews den eneste rigtige kilde til data indsamlingen, for observationen vil enten som direkte eller deltagende være alt for tidskrævende.

Interviewet

Vi vil til vores undersøgelse foretage to interviews, hvor den ene er med en elev og den anden med en udlært i KMS, vægten bliver selvfølgelig lagt på interviewet med eleven, for undersøgelsen koncentrerer sig om hendes læringsproces. Derimod vil interviewet med den fastansatte give os en anden vinkel på sagen, nemlig old-timerens.

Ud fra Spradley (1979) vil vi opstille spørgeguider, hvori de vigtige punkter er nedskrevet, på den måde kan vi sikre os at få det hele med. Det, vi egentligt vil anvende Spradley's interviewmetode til, begrænser sig kun til brugen af hans tre spørgsmålstyper, da de har relevans for udformningen af spørgeguiderne. Den første spørgsmålstype drejer sig om de deskriptive spørgsmål, hvor man f.eks. stiller informanten spørgsmål for at få beskrevet, hvad vedkommende går og laver på en typisk dag. Deskriptive spørgsmål er gode at starte med, for de giver interviewet en god indledning, ved at de får informanten igang med at snakke ved hjælp af et banalt emne. Den næste spørgsmålstype er de strukturelle spørgsmål, med disse spørgsmål får man adgang til forskellige områder af informantens viden. Her kan man f.eks. spørge eleven til alle de forskellige arbejdsprocesser, eleven laver på kontoret. Den tredje type af spørgsmål, som er kontrast spørgmålene, får vi egentlig ikke brug for, da de fokuserer på informantens forståelser af begreber ved, at der stilles informanten spørgsmål med to begreber, der kontrasterer hinanden. Vi får ikke brug for kontrast spørgsmål, fordi vi ikke skal undersøge elevens forståelser af begreber, men nærmere om eleven taler det samme sprog som det fællesskab, eleven befinder sig i.

Grunden til, at vi ikke får brug for meget af Spradley´s interviewmetode, ligger i det faktum, at Spradley's interviewmetode er designet til etnografi, og de interviews vi skal foretage har intet med etnografi at gøre. Vi skal ikke med vores undersøgelse gå på opdagelse i KMS´s kultur, men derimod finde ud af hvordan nye bliver optaget i fællesskabet i KMS. Vores interviews vil være fokuserede interviews (focused interview), hvor informanterne vil blive interviewet i ca. en time, og hvor de vil foregå som en normal samtale (Yin, 1994). I et fokuseret interview går det kun ud på at få faktaene bekræftet, men det kan også rumme træk af en anden type interview, der er åben

(open-ended nature), det vil sige, at det ikke kun er fakta men også informantens mening om tingene, man er interesseret i.

Data analysen

Yin fremhæver fire forskellige strategier, som man kan anvende til data analyse i et case studie, og de fire er følgende: Mønstersammenligning (Pattern-matching), opbygning af en forklaring (explanation-building), en serie af tidsanalyse (time-series-analysis) og logisk program model (program logic models). Mønstersammenligning må siges at være den bedst egnet strategi i vores tilfælde, for den går ud på, at man sammenligner forudsagte mønstre (i vores tilfælde mønstre fra LPP) med mønstre fra vores empiri.

På den måde vil vi få bekræftet eller afkræftet om en ny elevs læringsproces i KMS foregår ved hjælp af en LPP proces. Vægten af analyserne ligger i elevens interview, og analysen af den fastansattes interview vil kun fungere enten som en bekræftende eller afkræftende faktor af analysen af elevens interview, samt belyse intententionerne.

De andre analysestrategier har ikke betydning for denne undersøgelse, fordi i opbygning af forklaringsstrategien fokuseres der på at forklare et hvorfor spørgsmål i problemformuleringen, hvor vi i undersøgelsen stiller et hvordan spørgsmål. En serie af tidsanalyser strategi har heller ikke relevans, for vi foretager ikke en serie af tidsmæssige undersøgelser. Og den logiske program model strategi har heller ikke relevans for undersøgelsen, fordi den er en blanding af mønstersammenligningsstrategien og en serie af tidsanalysestrategien.

Fremlæggelse af empiri

Til denne undersøgelse er der blevet foretaget to interviews, og da vi er to undersøgere til denne opgave valgte vi at dele interviewene op mellem hinanden, så vi hver fik foretaget et interview. Det første interview til denne undersøgelse blev foretaget med kontoreleven i KMS, og det andet interview blev et par dage senere fortaget af den uddannede i KMS. Udover spørgeguidene til interviewene havde vi også medtaget båndoptagere, som vi på forhånd havde aftalt med de respektive informanter, at det var i orden at bruge.

Interviewet med Kontoreleven Berit:

Berit har siden august 1996 været ansat i KMS som kontorassistent på en kontrakt, der vil strække sig over en periode af to år. I løbet af Berits to år i lære vil hun komme igennem 6 uddannelses moduler à hver 4 måneders varighed, dvs. at Berit under sin læretid ialt vil komme til at stå i lære i 6 forskellige afdelinger i KMS. Vi fik interviewet Berit ca. en uge før, hun skulle fortsætte sin læretid i en anden afdeling.

Den afdeling som Berits første læretid skal koncentrere sig om er Lovkontoret (som beskæftiger sig med juridiske rådgivning for såvel interne som eksterne brugere), og under denne afdeling findes sagsarkivet (udlån af sager) og kortarkivet (udlån af land- og søkort). Den normale procedure for en elev under Lovkontoret er, at vedkommende skal opholde sig her i fire måneder, men i Berits tilfæde har det været atypisk, for hun har i løbet af de første fire måneder været i Lovkontoret og de andre to underafdelinger. Lige nu befinder Berit sig i Kortarkivet.

Berits praktiske arbejde i Kortarkivet

Berits praktiske arbejde i kortarkivet omfatter forskellige kontorfunktioner, der drejer sig om indlån og udlån af kort fra arkiv, ekspedering af såvel interne som eksterne kunder og pasning af telefonen. Der bliver fra hendes arbejdskolleger i kortarkivet lagt vægt på, at Berit skal udføre så mange arbejdsfunktioner som muligt på lige fod med alle de andre, og hun føler selv at hun får lov til prøve alle mulige former for arbejdsprocesser. På den måde synes Berit ikke, at hendes hverdage i kortarkivet er ensformige men derimod meget afvekslende i kraft af, at hun får lov til at prøve tingene af.

I sit praktiske arbejde har Berit adgang til både de fysiske arkivsystemer, div. kontormaskiner og computerne, som er vigtige redskaber i udførelsen af arbejdsfunktioner. Overordnet føler Berit, at hun bliver optaget som et fuldgyldigt medlem i sin arbejdsgruppe, hvor hun får lov til at deltage på lige fod med alle de andre.

Sociale relationer

Udover de praktiske sociale relationer Berit har med sine arbejdskolleger, går hun til frokost sammen med alle de andre kontorelever i KMS. Hun blev fra den første dag hentet af en gammel kontorelev og ført ind i fællesskabet. En stor del af snakken til frokosterne går på sladderhistorier, men en anden del af snakken går også på faglige emner, og Berit kan her, hvis hun ønsker det, spørge de andre elever om faglig assistance, for de fleste har været der længere end hende, og nogle af dem har også været i den afdeling, Berit befinder sig i nu. Berit føler, at hun har et godt socialt samvær med de andre kontorelever, og her føler hun sig også optaget i gruppen. Udover de relationer Berit har fra sit praktiske fællesskab og frokosterne, deltager hun også i uformelle aktiviteter, og disse kan være f.eks. en bowling tur osv.

Berits læringsformer

Som allerede nævnt får Berit lov til at prøve mange arbejdsprocesser af, og måden hvorpå hun lærer nye arbejdsprocesser på sker gennem instruktion. Det starter med, at Berit får forklaret baggrundsviden for hvorfor og hvordan en ny arbejdsproces skal udføres, af en arbejdskollega, og derefter bliver hun assisteret i selve udførelsen. I starten af en ny arbejdsproces, bliver Berit checket af og til af en arbejdskollega, for at sikre at hun har lært tingene. Berits mulighed for at spørge er altid tilstede. Berit synes, at der bliver sat mange resourcer af til at oplære hende, og hun understreger, at hvis de på afdelingen har alt for meget at lave, vil de ikke tage en elev ind. Endvidere nævner hun, at før hvert skift af et undervisningsmodul bliver der holdt et møde med alle kontorelever, hvor en ansvarlig for uddannelse af kontorelever i KMS evaluerer de enkelte elevers forløb. Der bliver spurgt til hvad der har været godt og hvad der har været dårligt for den enkelte i de respektive afdelinger.

Selvom Berit får lov til at prøve mange ting af, føler hun alligevel ikke, at hun får lært at gøre mange ting selvstændigt, og dette skyldes ifølge Berit, at fire måneder er et alt for kort tidsrum til at komme ordentligt ind i tingene på de tre afdelinger.

Sideløbende med sin læretid i KMS kommer Berit på fire skoleophold à to ugers varighed, der foregår på en handelskole. Hun har indtil videre kun været på ét skoleophold, hvor hun fik undervisning i offentlig forvaltningslov og velfærdstaten, en generel viden som hun ikke føler at hun haft glæde af i forbindelse med sit arbejde.

Sprog og begreber

I starten af sin læretid i KMS kunne Berit til et personale møde ikke forstå noget som helst, for de begreber man anvender for tingene i kortarkivet eksisterer kun i forkortede versioner. Berit føler dog med tiden, at hun har lært begreberne gennem sit praktiske arbejde, men hun har har også tilegnet sig begreberne ved at spørge sig frem hos kolleger.

Overordnet kan det siges, at interviewet med Berit foregik uden problemer, der herskede en afslappet og hyggelig stemning under hele forløbet, og den afslappende stemning bevirkede, at det udviklede sig til hyggelig samtale, bortset fra at interview'eren i starten var lidt forvirret pga. manglende fokus, som det vil fremgå af validitets afsnittet.

Interview med old-timer - Gita

Gita har været ansat i 18 år, er udlært i Matrikeldirektoratet, der i 1989 fusioneredes med to andre direktorater og blev til KMS.

Gita har altid været i kortarkivet, hvor hendes funktioner er registrering af kort, betjening af in- og eksterne kunder samt regnskab, Hun har prokura til mindre indkøb i afdelingen, og kan nærmest betragtes som en uformel næstkommanderende i afdelingen.

Elever

Gitas opgave i forbindelse med uddannelse af elever er ikke formaliseret, som hun selv siger, så "deltager jeg bare", men alligevel er hun bekendt med den formelle plan for elevens forløb i afdelingen, og viser/ instruerer eleven de funktioner hun selv har.

Disse funktioner omfatter såvel gamle kort i papir - der er på vej til at være fortid - samt de nye digitale systemer, der kræver større teknologisk indsigt. Under disse instruktioner og den efterfølgende praksis, har eleven fuld adgang til såvel teknologien, som Gitas viden, og hun udtrykker en vis stolthed over at kunne formidle egen viden til eleven, der går som "føl" hos den "gamle".

Sociale relationer

Der gøres meget ud af at integrere eleven i den del af de sociale relationer der omfatter det faglige samvær i arbejdstiden, men frokostpauser og lignende er ikke samfaldende for alle i afdelingen, og i øvrigt plejes socialt samvær med øvrige elever i hele huset ved disse lejligheder. Eleven opfordres/ inviteres desuden til deltagelse i uformelt samvær ved arrangementer udenfor arbejdet, men deltagelsen og udbyttet af dette er meget afhængigt af den enkelte elevs ønske om at deltage.

Sprog og begreber

"Det er et helvede at få en ny elev", udtalelsen falder prompte, da jeg spørger, og forklaringen er, at en ny elev er totalt uvidende om sprog, geografi (3 bygninger - svært at finde rundt), begreber og ansigter. Det er sådan, at på koordinerende møder for afdelingerne kæmper næsten alle for ikke at få eleverne før de er mindst fire mdr. Gamle. De første to mdr. går nemlig med at lære de enkleste og nødvendige ting for overhovedet at kunne finde rundt, og ting skal gentages hele tiden. Gita håber dog at denne attitude ikke ses af eleverne, men det er nogle gange svært at skjule.

Også dette interview var hyggeligt, omend tekniske vanskeligheder afbrød undervejs (batterierne var brugt op), og interviewerens manglende erfaring slog igennem ved manglende fastholdelse af fokus, samt tendens til at overføre egne begreber til informanten - alt i alt gik det dog meget godt….

Analyse og diskussion

Som nævnt i metodeafsnittet, vil vi nu sammenholde vor empiri med teorien efter pattern-matching analyse strategien, og vi har valgt at gå metodisk frem, således at de enkelte data fra interviewene holdes op mod matchende udsagn i teorien om adgangsbegrebet.

Produktionsprocessen

Som det fremgår af interviewet, har eleven fornemmelse af at have fuld adgang til al relevant viden, samt til praktisk deltagelse i de enkelte delprocesser. Dette underbygges af den udlærtes udsagn om såvel de formelle intentioner om deltagelse, som den praktiske gennemførelse af lærings forløbet, der foregår ved at eleven går som "føl" - eller legitim perifer deltager - og har den udlærtes rettigheder i alle forhold. I det hele taget opfatter eleven sig som ligestillet i enhver fagligt henseende, men på grund af den korte tid til læring mener hun ikke at centripetal kraften virker længe nok til at opnå fuld deltagelse (selvstændighed) i produktionsprocessen i det primære praksis fællesskab. Det harmonere dog godt med intentionerne hos den udlærte, hvor formålet med de første fire måneder primært er et andet, nemlig det sociale og begrebslige, som vi vender tilbage til.

LPP teorien siger at fuld deltagelse er nødvendig for læring, også i produktionsprocessen, og fuld deltagelse kræver såvel fuld adgang til al viden, som deltagelse fra både de udlærte og eleverne, på den baggrund lever læringsforløbet i processen op til LPP teorien, og udsagn fra begge informanter om lærte færdigheder bestyrker effektiviteten af den.

Teknologi

Den nødvendige teknologi er primært computere, men også fysiske arkiveringssystemer og kontormaskiner er til stede. Det er elevens opfattelse at hun har fuld adgang til arkivets artefakter, og den udlærte siger at elevens adgang kun er begrænset til hvor meget eleven selv ønsker at deltage. Den for forståelsen nødvendige gennemsigtighed er tilgængelig i det omfang den er til stede hos de udlærte, og der er ingen hæmmende faktorer indlagt i procedurerne, endvidere er der vid mulighed for at få belyst anvendelse og formål i andre fora (frokostmøder og evaluerende møder i personaleafdeling) end det primære praksisfællesskab ( kortarkivet).

Om teknologiens betydning, understreger Lave og Wenger vigtigheden af den fulde adgang til fællesskabets viden, og pointerer specielt gennemsigtigheden af artefakter, og på baggrund af vor undersøgelse er det tydeligt at denne adgang og gennemsigtighed er til stede for eleven.

Sprog og begreber

Det er væsentligt for elever i KMS, at de så hurtigt som muligt bliver bekendt med sprogbrug og begrebsverden. Eleven udtaler selv, at den første tid var særdeles vanskelig, da hun ikke forstod hvad der blev talt om, og den udlærte fremhæver at ingen afdelinger ønsker de helt nye elever på grund af "sprogvanskeligheder". Der er intet formelt "sprogkursus", men den daglige deltagelse, og adgangen til fællesskab med de udlærte, bevirker at eleven efter ca. to måneder har opnået et kendskab til begreberne og sproget, der muliggør deltagelse, ikke bare i det primære praksisfællesskab, men også i andre afdelinger i KMS.

Dette mønster holdt op mod mønsteret i teorien giver også store ligheder, da Lave og Wenger fremhæver værdien af at lære fællesskabets sprog, begreber og væremåde, og ser brugen af fællesskabets termer som vigtige for adgangen til den samlede viden.

Forhold mellem medlemmerne i praksisfællesskabet

Intentionen fra KMS' side er, ifølge vor udlærte informant, at eleven i princippet skal have fuld adgang til socialt samvær på fagligt niveau med alle personer i KMS, og der er afsat en del resourcer til dette formål. Eleven opfatter det også på den måde, men rent praktisk foregår det ved, at der er fællesskab med den primære gruppe (her kortarkivet), med de øvrige kontorelever (formel frokostgruppe), kontaktpersonen i personaleafdelingen, samt det uformelle samvær der er i "efter fyraften arrangementer" som f.eks. bowling m.m.. Disse formelle og uformelle kanaler til kontakt, giver god mulighed for adgang til såvel "war time stories", alment sladder, faglig viden, øget kendskab til sprog/ begreber, og øger muligheden for at eleven føler sig som fuldt deltagende i fællesskabet.

Den adgang der her opnåes af eleven, er i følge LPP teorien den væsentligste forudsætning for læring, idet netop den fulde legitime deltagelse i fællesskabet muliggør den overførsel af viden der forstærker den centripetale effekt der bringer eleven i kontakt med den samlede vidensmængde der befinder sig i centrum af fællesskabet, og øger elevens mulighed for opnåelse af synergieffekt. Det øger elevens selvstændighed, og åbner dermed for den nødvendige udskiftning og fornyelse i fællesskabet.

Konstruktions validitet

Vi mener denne undersøgelse er konstruktionsvalid, da der er to kilder til emperien. Vi har interviewet en aktiv deltager i den undersøgte case (elev i KMS), og underbygget dennes informationer med interview med en aktiv deltager i anden funktion (udlært i KMS). Denne konstruktion af data indsamlingen muliggør en sammenligning af empiriske data, og ud fra vor analyse og sammenkædning af de to datakilder kan vi konstatere at de understøtter hinanden. Vi har desværre af praktiske hensyn været nødt til at se bort fra det kriterium der siger at nøgleinformanten bør have lejlighed til at gennemlæse og udtale sig om case studiets resultater og konklusioner, men mener ikke at det forringer validiteten væsentligt, da der er så stor overensstemmelse mellem de uafhængigt indsamlede empiriske data.

Indre validitet

Som det fremgår af vort metodeafsnit og sammenligninger mellem teori og data, har vi valgt pattern-matching, som analysekriterie, og vi mener ikke der er grundlag for rivaliserende tolkninger af datamaterialet, da de utvetydigt konvergerer hinanden. Vi må derfor konkludere at den indre validitet er i orden.

Ekstern validitet

Vi er ikke i stand til at vurdere den eksterne validitet, da det ikke har været muligt at gennemføre mere end ét interview med primær informanter, og som det før har været nævnt er kvaliteten af interviewene ikke speciel god, fordi interviewerne ikke evnede at fastholde fokus, da vi er uerfarne på området. Alligevel lykkedes det at få nok data til at belyse adgangs begrebet i LPP, som var hovedformålet.

Reliabilitet

På trods af de gode intentioner fra metode afsnittet har vi, på grund af tidsbegrænsningen, ikke ført protokol og oprettet database. Det vil derfor ikke være muligt for andre forskere at gentage det nøjagtige forløb af undersøgelsen, og som følge heraf kan reliabiliteten af undersøgelsen ikke be- eller afkræftes.

LPP

Vi mener at det nye i LPP ikke er selve processerne, som Lave og Wenger ved fremhævelse af eksempler fra bl.a. 3.verdens lande, viser er meget gamle. Det nye består i, at de inddrager adgang til forskellige socialiseringsprocesser som afgørende i læringsprocessen, og begrebsliggør disse på en måde, der kan genkendes og anvendes i vor tids højteknologiske samfund, På den anden side kan man indvende, at uddannelsessystemet i Danmark i hvert fald ikke lægger op til anvendelse af LPP, som er en meget resourcekrævende læringsform - både i tid, penge og manpower. Det nærmeste man kommer er nok tilpassede former som i vort case studie, hvor traditionel instruktion og skolegang kombineres med LPP som læringsprincip.

Det modsvarer ikke helt det vi tror er Lave og Wengers ide, hvor der nærmest lægges op til at deres teori bliver selvbekræftende, idet deres eksempelgrupper (jordemødre og skræddere) bliver "old-timers", og vore dages uddannelsessystem gennem Lave og Wengers fund får adgang til at blive "new-comers", og dermed opnå en synergi effekt i det praksisfællesskab der hedder Jorden.

På den anden side kunne man også vælge at se kritisk på selve grundlaget for LPP, hvor findes f.eks. den verden hvor man kun deltager i et praksisfællesskab ? Umiddelbart deltager alle i adskillige, og de er ofte uden anden berøringsflade end den enkelte, og springet mellem flere fællesskaber sætter måske spørgsmålstegn ved motivationen for at blive mere end perifer deltager i nogen af dem ? Hvis man læser Tom Heaney's oplæg omkring: Ethical questions in situated adult education, som jeg fandt på internettet (E-mail:thea@chicago1.nl.edu) stilles disse og flere andre kritiske spørgsmål til LPP, bl.a. fremhæver han den store værdi der kan være i viden erhvervet i periferien af flere forskellige fællesskaber - hvis man evner at udnytte den til "reasoned participation in democratically organized publics".

Disse spørgsmål lægger op til en debat og forsknings indsats der ligger langt uden for denne opgaves rammer - men spændende er det.

Konklusion

Efter ovenstående analyse af den indsamlede empiri, mener vi på væsentlige punkter at have bekræftet vor hypotese om at eleven har adgang til praksis fællesskabet, og at dette fremmer læringen. Analysen beviser at eleven har adgang til al viden i praksisfællesskabet, adgang til udlærte, teknologi, sociale relationer og adgang til igangværende aktiviteter det giver mulighed for fuld deltagelse, og dermed mulighed for en LPP proces.