Den opsøgendes rolle i samfundet
Det opsøgende arbejde er en samfundsmæssige nødvendighed og det får nogle konsekvenser for den opsøgende i samfundet. For selv om den enkelteopsøgende eller projektet har den opfattelse, at deres opgave er at være med til at skabe en menneskelig tilv ærelse for nogle unge og deres familier således, at de bedre bliver i stand til at varetage deres egen tilværelse, så gælder det, at det er en samfundsmæssig nødvendighed, at individet isamfundet så vidt muligt skal tilpasses dette samfund, og hvis denne tilpasning ikke lykkes i første omgang, så må der
særlige foranstaltninger til,og disse foranstaltninger styres ikke kun af
pædagogiske eller menneskeligehensyn.

Den opsøgende kommer til at st å i en modsætningsfuld situation, for det er
han/hun der er "advokat for den unge og dens familie" han/hun er kommet i
kontakt med, dels er hun/han gennem sit arbejde samfundets repræsentant
overfor vedkommende person(er). Som forsvarer af den unges rettigheder (familie) kan hun/han derfor komme til at rette sin kritik mod de betingelser, samfundet ( systemet)har givet den pågældende unge/familie. Som samfundets repræsentant vil han/hun blive sat til, at tilpasse den unge til samfundet. Den opsøgende er gennem sit arbejde bundet til
modsætningsforholdet mellem menneske og samfund (drift - "systemet"). Han/hun kan derfor ikke undgå at blive involveret i konflikterne mellem interessen for at bevare og interessen for at ændre de forhold i samfundet, som nødvendiggør det opsøgende arbejde herunder interessen for at skjule og interessen for at tydeliggøre disse forhold. Når den opsøgende skal være med til at forbedre menneskers hverdag
og være med til at hindre udstødning/marginalisering, må de måske forvente, at det kræver en diskussion med politikere og ledelse. Denne arbejdsform - at opsøge - påviser også mangler i det sociale system dvs. at den opsøgendes arbejdsopgave også er, at foreslå fornyelser. Politikerne skal være opmærksomme på , at denne arbejdsform ikke er statisk men meget dynamisk i sin form, dvs. at mange ting ikke kommer til at se ud som det var besluttet. Nye arbejdsformer indenfor det sociale arbejde er nødvendig, men det kræver, at beslutningstagerne accepterer, at nye tiltag koster penge.

Erfaringer viser, at mange af de projekter der søsættes kun bliver projekter. Kommuner og amter har ikke pligt til at følge arbejdet op. De har ikke pligt til at samle gode og dårlige erfaringer sammen ved forsøgsperiodens afslutning og arbejde videre med dem.

Som opsøgende bør man hele tiden undre sig over, hvorfor der i det hele taget findes noget, der hedder opsøgende arbejde. Det må på en eller anden både være nødvendigt. Hertil kommer, at hvad der defineres som opsøgende arbejde ser ud til at ændre sig - det bliver tilsyneladende mere og mere omfattende. Opsøgende arbejde er ikke kun marginalisering og resocialisering - omsorg, men også mere og mere at være aktiv i den almindelige socialisering - hjælpe til forandring - udvikling. Den opsøgendes arbejde er meget, at sætte og hjælpe mennesker i deres tilværelse til forandring og aktivt være med til at ændre deres levevilkår.

Det interessante spørgsmål bliver, hvilke samfundsmæssige forandringer, der ligger bag denne udvikling, og hvad denne forandring giver den opsøgende af nye muligheder og begrænsninger.

I bistandsloven blev der lagt v ægt p å netværks- og miljøarbejde i serviceloven ligges der fortsat vægt p å netværk og miljøarbejde, men opsøgende arbejde er opprioteret. Med prioriteringen af det opsøgende arbejde bliver de opsøgende medarbejdere deltagere i samfundets udøvelse af sociale kontrol.

Et spørgsmål der dukker op i den forbindelse: " Kan en definition/
konkretisering af begrebet opsøgende arbejde være med til, at formindske
den sociale kontrol.

Projektet vil i den kommende tid arbejde med, at få skabt nogle "billeder" på, hvad opsøgende arbejde er.


Opsøgende arbejde - psykosocialt arbejde
Opsøgende arbejde er ikke målet i sig selv - men en metode.
Formålet med det opsøgende arbejde er bl.a., at man så tidligt som muligt kan opnå kontakt med de pågældende, hvorved mulighederne for at løse
problemerne øges. Opsøgende arbejde er også at aktivere de unge (projekter), at rådgive, at skabe netværk, at være brobygger for udsatte/udstødte unge så de kan få et tilfredsstillende liv, at få
afgrænsede miljøer til at være ansvarlige for deres eget miljø og være opsøgende blandt børn og unge o.m.a..

Denne opremsning af handlemuligheder er ikke en definition af praksisfeltet
"opsøgende arbejde". Det skal gerne vise, hvor bredt jeg ser praksisfeltet
"opsøgende arbejde". Indtil videre ser jeg opsøgende arbejde som tre af de fire hovedområder Pär Nygren arbejder med i hans bog: Psykosocialt arbeid.

1. Forebyggende socialt arbejde
2. Omsorgsarbejde med børn/unge og voksne

3. psykosocial behandling
Herudover
4. psykoterapi

I de forskellige kommuner kan tyngdepunktet for indsatsen variere med
hensyn til hvilke af de hovedfaktorer man lægger mest vægt på, den ydre
sociale eller den indre psykiske faktor. Indenfor det forebyggende sociale
arbejde vil sociale forhold være i fokus. De konkrete tiltag vil imidlertid blive
forstået udfra, at de sociale faktorer i miljøet har indflydelse på individets indre psykiske processer og individets livskvalitet. På tilsvarende måde bliver individets psykiske processer sat i fokus i psykosocial behandling, selvom disse processer også bliver forstået som et resultat af de sociale relationer til omverdenen. Nedenstående figur skal gerne illustrere ved
hjælp af de fede streger og stiplede streger, at er fokus på miljøet arbejdes der indirekte med det enkelte individs psykiske processer og omvendt. I det midterste hovedområde: projekt/omsorgsarbejde er der en meget lige vægtning af mellem alle tre hovedområder.

Disse tre hovedområder har jeg sat sammen med følgende tre hoved
områder:
Miljø, Projekt og Unge (børn) i drift. I figuren på bilag 1 har jeg placeret alle de deltagende kommuner/projekter udfra, hvor jeg ser deres praksisfelt:opsøgende arbejde.



MILJØ                               PROJEKT                             UNGE I DRIFT
Forebyggende social arbejde     Omsorgsarbejde med            Psykosocial
(forebyggelses synspunktet             Børn, unge og voksne   behandling
indebærer, at undgå der opstår
tvangssituationer)
                                                                              
Individ - sættes
                                                                              ind når
                                                                              begivenheden er
                                                                              indtruffet

Psykosocial behandling                Omsorgsarbejde med…           Forebyggende
Social arbejde

Tilstede                                                                Til rådighed
(til rådighed)                                                   (til stede)




Tilstede - til rådighed
Nederst i figuren har jeg placeret to væsentlige begreber: tilstede og til
rådighed. Jeg ser en forskel i de to begreber. I miljøarbejde/gadeplan er den opsøgende medarbejder tilstede - han opsøger børn og unge i deres miljø, hvor de normalt befinder sig. At være til rådighed kræver ikke, at den
opsøgende er fysisk tilstede dvs. den unge ved, hvor han/hun kan få fat
på den opsøgende medarbejder. Begrundelsen for, at til rådighed er sat i parentes under tilstede er, at når du er tilstede og i kontakt med en ung, skal du helst også opleves som til rådighed og modsat.

I projektgruppen vil de overlappe hinanden hele tiden. Er det en fordel eller?


Ansvar, ansvarlig, ansvarlighed
I dag taler vi meget om, at de unge skal tage ansvar for deres eget liv. De skal være aktør i deres eget liv. Vi glemmer efter min mening, at de unge kan ikke fra den ene dag til den anden tage et ansvar - det er en proces. De kan gøres ansvarlige for nogle ting og vi kan lære dem ansvarlighed gennem dialog og relation.
Jørgen