"Første lønnede praktik"

1998

Indledning:

Da jeg startede på Bøgelund i praktik, var der længe snak om, at vi i børnehaven skulle begynde, at lave gymnastik med børnene.

Bøgelunds børnehavegruppe, er en udegruppe, der i forvejen gør meget for at motivere børnene og styrke deres motorik, via naturens egne tilbud, som eksempelvis ved at træerne i skoven, indbyder til at børnene skal klatre i dem og kravle på dem.

Et andet eksempel er det kuperede terræn, der er i skoven, hvor stejle skrænter ligeledes bliver overvundet og derigennem styrkes børnenes kroppe.

Der var nogle løse ender, der først skulle på plads, inden gymnastikken kunne starte. Eksempelvis skulle personalet være færdige med at afvikle sommerferie og gymnastik- hallen på Parkskolen skulle først reserveres.

Jeg havde hele tiden været meget ivrig efter, at få startet på gymnastikken, fordi jeg me- ner, at bevægelse er godt for udvikling af barnets forståelse af sin egen krop og på grund af min naturlige nysgerrighed. Jeg havde ikke i forvejen erfaring med børnehavebørn.

Opgaveformulering:

Min vejleder spurgte i en konferencetime, om det måske var en idé, at det blev mig, der kom til at stå for gymnastikken? Hvilket jeg med glæde ville springe ud i.

Vi aftalte så, at jeg et par dage før starten på gymnastikken, skulle informere min vejleder og den anden pædagog i børnehaven, om hvad og hvordan jeg havde tænkt mig, at bruge gymnastiktiden til i en gymnastikhal, med tyve børn, mine mål, selve forløbet og hvad pædagogerne skulle hjælpe med.

Selve opgaven bestod i, at jeg selv skulle lave programmer til gymnastiktimerne. Ved at se, lytte og tænke, skulle jeg udvikle et færdigt gymnastikprogram til tyve børnehavebørn i en gymnastikhal.

Indholdet skulle passes ind i indledning, aktiviteter, tempo, sværhedsgrad, pause og af- slutning.

Mine mål med gymnastikken var for det første, at se hvad børnene kunne, og hvilke sanser de havde udviklet.

Det var nu, jeg fik chancen for at prøve noget af det, jeg havde læst og hørt om, i teori på seminariet. Jeg startede på helt bar bund erfaringsmæssigt.

Jeg ville lære børnene sanglege og lege nogle øvelser, for at styrke deres grovmotorik. Derved ville jeg selv lære hvad børnene kunne.

Et sidste mål var, at udvikle et færdigt program, ved at tænke og lægge om, så det ville passe den fjerde og sidste gang, jeg skulle stå for gymnastikken.

Beskrivelse af opgaven:

Jeg startede med at sætte mig for, at skrive alle mine idéer ned, som en form for brain- storm. Derefter fandt jeg mine notater og bøger frem fra bevægelsesfag.

Jeg satte de forskellige emner på én liste og fik derfra lavet et program, som jeg mente ville passe med hensyn til tempo, labyrint-sans, taktil-sans og tid.

En af de øvelser jeg havde med alle fire gange var stafetløb med en bold.

Børnene skulle deles i to hold og stå i en række med spredte ben, hvorigennem en bold skulle trilles.

Den første skulle sende bolden af sted ned gennem rækken af spredte ben, selv løbe ned til den bagerste af børnene og fange bolden når den kom, derefter løbe frem og aflevere bol- den til den første i rækken, for til sidst at løbe ned som bagerste barn.

I mine notater fra den første gymnastiktime, skrev jeg bl.a. i min dagbog: Jeg var ikke god til, at forklare hvad der skulle ske, hvordan, hvornår og hvor længe. Jeg gav for mange beskeder på én gang. Jeg skulle have vist ved hjælp af pædagogerne, hvad og hvordan det var meningen det skulle foregå.

Holdaktivitet er måske for meget at forlange. Børnene prøvede, at gøre det, som de for- stod, men fik ikke noget ud af det. Bolden var for hurtig og koncentrationen svigtede.

Anden gang vi havde gymnastik, kaldte jeg stafetløbet for en boldleg, da ordet stafet for mange af børnene ikke er med i deres ordforråd og forståelse.

Jeg brugte denne gang en basketball til legen. Den første gang havde de fået lov, bare selv at hente en bold i "kravlegården" (den står gymnastikhallen), så de havde valgt plastikfod- bolde, der er alt for lette, hvilket resulterede i, at boldene blev for livlige og hurtige, til at børnene kunne følge med i, hvad der skulle ske og reelt skete.

Der skulle derfor meget hjælp til for at bolden kunne trille imellem deres ben, fra den første til den sidste i rækken.

Her fandt jeg ud af, at tempoet betød meget og denne leg kræver, at alle er koncentrerede og følger med.

Tredje gang havde jeg hjemmefra tænkt på nogle bestemte af børnene, som jeg vidste skulle være på hver sit hold, hjælpes eller på anden måde holdes øje med.

Selve ordet stafet og dets betydning med konkurrence, var jeg nu blevet klar over, ikke er med i børnenes begrebsverden. Jeg blev dog ved med at tage denne boldleg med, også den sidste gang.

Her kunne jeg straks fornemme, at nogle af børnene brugte deres gensynserfaring, de var nu bedre til, at få bolden sendt af sted og komme om bagved, for at hente den igen.

Det viste sig nemlig, at børnene nemmere kunne trille langsomt med en større og tungere bold. Derfor måtte jeg vælge, hvilke bolde der skulle bruges, altså ikke lette plastikbolde.

"Trines vasketøj" (Beskrivelsen er vedlagt bagerst i denne opgave).

Et andet punkt jeg har haft med på programmet, tre af de fire gange, er en bevægelsesleg jeg har lært på seminariet. Legen hedder: "Trines vasketøj" hvilken jeg mente måtte være perfekt, at afprøve/bruge i denne praktik.

Jeg mente at denne leg ville være god på grund af alle dens muligheder. Her skulle børne- ne blandt andet være sig selv, være sammen, bruge fantasien, samt løbe, kravle i ribberne og rulle over hinanden. Det er en leg der kan laves meget lang, men også bruges i kort udgave. Jeg selv lærte meget ved denne leg, eksempelvis kan nævnes:

Den første gang jeg skulle forklare at vasketøjet nu hang til tørre, skulle børnene stå ved siden af hinanden med armene i vejret og med hinanden i hånden. Det var meningen at de skulle svaje i takt med, at vinden tog til , men mine ord om blæst og storm fangede børnene øjeblikkeligt, og de levede sig ind i de ordenes betydning, mere end de kiggede på hvad vi viste dem. (Vi er de to andre pædagoger og jeg ).

Da jeg sagde: "Nu stormer det , ups!?... så løb alle børnene rundt i salen og mange klat- rede op i ribberne! Jeg fik den "sprængte" vasketøjssnor samlet og legen kunne fortsætte.

Det gav mig stof til eftertanke, fordi der skete noget uventet for mig, men nok så naturligt for børnene.

Jeg havde brugt for lang tid på at forklare og børnene havde stået stille længe (for dem) og ordet storm betyder jo noget voldsomt, som jeg måtte forstå ikke kunne vises ved at stå stille på et sted!

Der har været mest positive tilbagemeldinger på netop denne leg. Mange af børnene har forventet at vi skulle lege "Trines vasketøj" i gymnastiktimerne efter dette.

Jeg har lavet varianter af de forskellige bevægelser til legen, for at nå så mange af krop- pens muligheder igennem, eksempelvis : Gå på line på en streg, gå baglæns, lave kolbøtter, kravle højt op i ribberne, hoppe og løbe. Derved har børnene også brugt deres taktile sans og labyrint-sansen, som jeg mener er godt for barnets kropsbevidsthed.

"Den lille skovsnegl " (Beskrivelsen er vedlagt bagerst i denne opgave)

Et sidste punkt jeg vil nævne, som ligeledes har været med, tre ud af de fire gange, er en afslapningsleg/øvelse, som hedder "Den lille skovsnegl".

Øvelsen er rar for alle aldre og lærerig især for børnene i børnehavealderen, fordi de både skal lytte til en historie, se hvad jeg laver og gøre den samme bevægelse på et andet barn. Børnene fik en historie fortalt de skulle leve sig ind i, både for den der var skovsnegl og for den der sad ved siden af, som skulle efterabe/forestille de hændelser der skete i histo- rien.

Bevægelserne varierede mellem stille og bløde rare til hurtige og lidt hårde, historien igen- nem. Børnenes fantasi blev sat igang. For den der var skovsnegl, kunne det være lidt svært at holde sig i ro, lytte og bruge fantasien alt imens en anden rørte ved skovsneglen.

For selve gymnastiktimens afslutning var denne øvelse/leg bestemt som en neddrosling af det tempo der ofte havde været højt og dermed nu føre til afslapning.

Mine erfaringer:

Når jeg ser tilbage på de punkter der står på den første liste jeg lavede med min brain- storm, kan jeg se at allerede efter første gymnastiktime, er der punkter som jeg ikke skulle lære børnene, men som de har lært mig at de kan.

Eksempelvis:" balancere på en streg på gulvet, derefter balancere på bænk ved siden af ribberne for at støtte sig derved".

Andre punkter som før omtalt, det at lave konkurrence mellem to hold inklusiv en øvelse, har været for store krav til den aldersklasse/udviklingsfase.

Der har været nogle ting som jeg bevidst har gentaget gang efter gang, for at opnå gen- kendelsens glæde, men også nogle af praktiske grunde.

Af praktiske grunde kan jeg nævne, at jeg første gang ville samle børnene omkring den røde cirkelstreg midt i salen. Det var for nogle af børnene for upræcist, hvilket jeg lærte af, til den næste gang. Jeg var blevet foreslået at sige:"på den røde streg", hvilket gav en bety- delig forskel til det bedre.

Ligeledes har begreberne, som f. eks.: over, under, igennem, på og ved siden af, givet mig en del erfaring, ved at arbejde med disse børnehavebørn.

Den måde jeg kom igang med gymnastikken på, har ligeledes lært mig meget. Jeg startede helt fra bar bund med en spændende opgave, som jeg overhovedet ingen erfaring havde med. Jeg fik chancen og muligheden, som jeg sprang ud i med åbne øjne og øren, hvilket er noget af det man, efter min mening , lærer mest af.

De erfaringer jeg fik med den lille boldleg var eksempelvis : Det er lettere at trille langsomt med en stor og tung bold, der ikke er så livlig.

Det at stå på een række bag hinanden er til at forstå, men når barnet også skal stå med spredte ben, hjælpe til med at skubbe en bold, som barnet først ser lige når den er foran barnet selv, så er det for mange ting at holde styr på. Det resulterede i at opmærksom- heden blev rettet på noget andet.

Holdleg er for mange af børnene et begreb, der er noget ukendt og uoverskueligt endnu.

Nogle af de nye erfaringer, har jeg fået vejledningsstøtte og gode råd til, hvilket er ført til resultatet som blev fjerde og sidste gymnastikprogram.

Resultat af Gymnastikprogram:

Jeg startede med at samle børnene på den røde streg i midten af gymnastiksalen. Her startede vi med to sange med bevægelse til:

"Hoved, skulder, knæ og tå" og "En lille and"

Det var en langsom start, hvor børnene fornemmede sig selv og salens lydeffekt.

Derefter var der boldleg (stafetløb), hvor tempoet var lidt stigende.

Inden spisepausen legede vi "Trines vasketøj", der starter roligt, går op i tempo og aktivitet, for til sidst at slutte stille af.

Børnene hoppede på et ben, hoppede på stedet, slog kolbøtter, var oppe i ribberne og rullede til sidst over hinanden.

Efter spisepausen legede vi "Bjørnen sover", som børnene blev bedre og bedre til at lege, med hensyn til at fange og lade sig fange.

Inden den frie leg, blev børnene samlet på den røde streg, her sang vi "Laurentia", hvor jeg, inden et nyt ugedags-navn skulle nævnes, lavede en lille pause for at høre børnene synge, hvilken dag vi var kommet til.

Som afslutning og afslapning legede vi "Den lille skovsnegl", hvorefter børnene måtte "liste" ud at skifte tøj, eller tage overtøj på.

Konklusion:

Jeg har stort set nået mine mål. En af de ting jeg ikke har omtalt i denne opgave er nogle bevægelsessange jeg har lært børnene, hvilke jeg mener de både bevæger sig til og lærer af. Eksempelvis "Laurentia", en sang om ugedagenes navne og ferie og "Hoved, skulder, knæ og tå", hvor børnene bevæger sig og samtidig rører ved de dele af barnets krop som de synger om.

Jeg må konkludere, at der er flere ting end jeg først havde forestillet mig, der har betyd- ning for, eller spillede ind i forhold til, hvordan gymnastiktimernes endelige forløb blev, kontra det skrevne program.

Her kan jeg nævne eksempler: mine alt for lange forklaringer, min sammensætning af pro- grammet, samt børnenes humør .

Alt i alt er erfaring og planlægning, altid to gode ting, der kan føre til et godt resultat.

Det har jeg bestemt også måttet lære af det beskrevne i opgaven.