|
|
|
Forord. Denne samfundsrapport er blevet til i dagene 3 - 4 - 5 marts 1995 og er opbygget lige så uoverskueligt som vores samfund er i dag. Dog kan man, hvis man læser grundigt nok, finde en hvis form for orden, som så igen afspejle samfundet. Man siger at man formes efter éns omkringliggende miljø, samt de personligheder der omgiver en, og opnår derved en identitet. Hvis nu man befinder sig i cyberspace, -på informationmotorvejen, -Internet det meste af éns ungdom - altid søgende efter mere viden, hvilken identitet får man så? Denne rapport er bygget på følgende baggrundsviden; Min opdragelse og evne til at suge viden til mig har gjort at jeg kan bygge det meste af denne rapport på min egen opfattelse af livet, dog bruger jeg enkelte artikler fra politikkens database... hentet ved hjælp af modem, dette kan forstås som en understregelse af informationssamfundets mange fordele.
Det er fremtiden. Vi er fremtiden.
Problem: Jeg ønsker at beskæftige mig med 90´ernes ungdom. Siden informations alderens "start" har ungdommen fået en anden indstilling til medier. En eksploderende udvikling har givet os en zappergeneration. Hvis man skal kendetegne denne generation, ses det lettes ved brugen af pc’er. Hvis man er i den uheldige situation at være over 25 år, læser man altid manualen til et program/spil, før man prøver det, derimod finder X-generationen en løsning ved at prøve sig frem. Først når det er blevet prøvet for mange gange, slås der op i manualen. Denne holdning kan give problemer eksempelvis får man et andet forhold til sin skole. Det mere konkrete problem, jeg ønsker at trække frem er netop førnævnte. Jeg har valgt at afgrænse emnet så meget, fordi 90´ernes ungdom som helhed er næsten umuligt at karakterisere. Derefter vil jeg se på den teknologiske udvikling inden for nettop medier og kommunikation, for til sidst at placere de mest spændende uddrag af dette utvivlsomme mesterværk i et brag af en konklusion.
90´ernes ungdomskultur. Hvis man forestiller sig man befinder sig i mange meters højde og skulle betragte unge mennesker ville der nok kun være et ord man kunne beskrive dem med, Mangfoldighed. Der findes i dag ikke den samme ensartethed i mode, meninger, og udseende blandt unge mennesker, som der gjorde for bare 20 år siden. Ændringen af folkeskolen, ved brug af mere pædagogik og mindre sund fornuft har gjort unge i dag mere selvstændige og dummere. Dette udsagn skal siges, at bygge på min egen personlige mening. Børn blev i 70´erne opfostret med en stadig stigende velfærd og underskud på betalingsbalancen - som, for at tale rent ud, har gjort os dovne. Vi har aldrig haft brug for at arbejde for at overleve, der har ikke været nødvendigt, og dette kan så diskuteres om dette er fremgang eller ej.
En lille detalje. Op i 80´erne blev børn ikke længere underholdt af forældre og "ung pige i huset", men et 28 tommer med stereolyd og tilhørende video. Da mange unge blev parkeret foran fjernsynet i deres unge, har det selvfølgelig også indflydelse på deres videre livsforløb og deres forhold til medier, specielt fjernsynet. I dag er det ikke som i de gode gamle dage, hvor det var far der vidste størstedelen og havde familiens tekniske indsigt; Selvfølgelig er det husets yngste der først finder ud af hvordan man programmerer videoen, og han kan ikke engang læse, i hvert fald ikke engelsk.
Test-gennerationen. Nettop dette er et gennemgående træk for ungdommen i dag, "Vi prøver os frem". Vi er opfostret med at kreativitet er vigtigere end teori, hvilket også giver en generationskløft, der er mange gange større end tidligere forekomme.
Forklaring. Forældrenes skolegang var en stor omgang teori, med kedelige lærere (some things never change). I dag har vi, på for eksempel HTX værkstedsfag, hvor vi kan bruge vores kreative evner, og selv fremstille et produkt. De muligheder, som dette giver er uendelige, men der er selvfølgelig en lille hage ved det. Til forskel fra tidernes morgens undervisning, har det vist sig at fårene ikke bliver skilt fra bukkene før langt hen i et uddannelses forløb. Dette ser jeg som et problem, da dette også trækker klassekammeraterne moral ned. Et eksempel kunne være en gymnasieklasse, 3.G. På det tidspunkt af uddannelsen er der endnu ikke nogen der er blevet smidt ud, selv om deres faglige kunnen er mangelfuld, man skal ikke fortælle mig at de alle er på det samme niveau og at det ikke kunne forbedre undervisningens standart, at hive et par af urostifterne ud, uden varsel. De er dog blevet testet en gang, nemlig i folkeskolen, men om hvorvidt de klasselærere erklærer dig egnet eller ikke egnet, er lige fedt. I følge dagens normer er alle egnet, hvis de kan sidde stille og lyde meget voksen.
Han siger, "Smid dem ud på grund af deres manglende faglige kunnen", mener han også folkeskolen? Hvis vi igen kigger på folkeskolen, kan man sagtens køre videre som nu, men jeg tror det vil gavne samfundet i den sidste ende, hvis der blev kursusdelt undervisning fra 4. eller 5. klasse. Set på den måde; man kunne lade en "højniveau"-matematikklasse læse ud over pensummet, få mere viden og et langt bedre grundlag til en videregående uddannelse. Hvis man kunne hæve adgangskravene, kunne man også få en langt bedre stillet eksamen, internationalt set,- dette kan ikke være andet end en fordel. Et eksempel fra folkeskolen: Nutidens undervisning foregår normalt med brug af remedier der gør det let forståeligt, selv for Johnny, der heller vil over til Brugsen, og ryge cigaretter, og drikke bajere, og være sej, og spille smart, og slå nogen mennesker ned, sammen med hans "venner".
Hvem har skylden? Lige nøjagtig mennesker, som Johnny har systemet måske hjulpet, men det kan ikke passe at normale børn skal sættes tilbage bare på grund af en gammel frase: " Vi skal alle være lige". Man er født lige, dette er fakta, dog har opvæksten, og miljøet i hvilken denne sker, en del at sige om individets evne og lyst til at suge viden til sig. Gennem de seneste dekader, er kompleks boligbyggeri blevet "IN". Så mange mennesker som muligt - på så lidt plads som muligt. Problemet er bare koncentration.
"Et selvlysende ur er ikke farligt, men hvis du stirre ned i en atom reaktor i længere tid bliver du selv selvlysende". Det har været knap så smart, at bygge alle de lejligheder, for derefter ikke at holde opsyn med indflytterne, så der måske kunne skabes bare en smule mangfoldighed blandt typerne i den slags byggeri.
Et gennemgående træk! Vi har fået PC-en ind på livet. I starten af halvfemserne eksplodere antallet i Danmark og i dag forefindes der næsten en PC i 3/4 af alle hjem i Danmark. I fremtiden vil statistikkerne nok fortælle os hvor mange PC’er folk har og ikke hvor mange der er i besiddelse af en. Hvis man går tættere på generation X, fjerner mangfoldighed sig lidt. Der findes træk der er knap så lette at få øje på, en egenskab som vores omkringliggende miljø har givet os.
En Zapperkultur! Når jeg nu betegner unge i dag, som tilhørende en Zapperkultur, skal det ikke forstås som om, at vi døgnet rundt sidder og zapper, men at vi er blevet opfostret med det, og det er blevet en del af vores arv. I dag har enhver familie, med respekt for sig selv, en PC. Dette giver også de unge, der befinder sig i den påvirkelige alder, en mulighed for at blive indlemmet, i det store informationssamfund, i en tidlig alder. Udviklingen er gået stærkt inden for teknologi. Mange unge i dag er efterhånden underkastet en slags narkomani i forhold til teknologi, man skal hele tiden have nyt, mere avanceret - bedre.
Udviklingen Vi voksede op med fjernsynet, og zapperen, og det endte med en PC i ethvert hjem. Denne udvikling peger jo på noget i retning af at husene var indrettet med en interaktive skærme og en stol til hver familie medlem. Skærmen er kontakten til omverdenen, i stedet for at bevæge fødderne bliver der kun rørt ved skærmen, alle kan få alt og gøre alt fra deres interaktive skærm. Fremtidsvisionerne er mangfoldige, men alligevel ensrettede. Der findes to holdninger til fremtiden, den ene leveres af lettere alternative mennesker, der for eksempel er bange for at en ny energikilde kan ødelægge vores mulighed for at overleve i universet. Der anden holdning er en modsætning og antages normalt af forskere, og /eller Illustreret Videnskabslæsere. Jeg kan ikke lyve om min indstilling til fremtiden, eftersom jeg læser Illustreret Videnskab. Store robotter, der gør alt for os, interface mellem mennesket og computeren, det er den slags fremtidsvisioner der kan skræmme mange, men jeg må ærligt indrømme, at jeg gerne ser den type udvikling: Jeg er og agter at forblive en teknologinarkoman.
Den teknologiske udvikling Fra 1886 da Graham Alaxander Bell opfandt telefonen har den teknologiske udvikling, inden for kommunikation og information, accelereret med en uhyggelig fart, som ikke lader til at kunne stoppe. Der blev snakket i en ledning, knap så tydelige ord blev transmitteret gennem et to-leder kabel og det blev kaldt en revolution, i dag bliver man ikke engang overasket over en hastighedsforøgelse af fil-overførelse fra 14400 * 1024 bit per sekund til 28800 1024 bit per sekund i en ledning. Den dag en forsker opfandt transistoren blev accelerationen forøget endnu mere, der kom datamater. Starten på en ny æra.
Datamat: Maskine, der kan indlæse data, behandle disse efter forud fastlagte regelsæt samt præsentere/opbevare resultatet på forskellige typer af ydre enheder/lagre. Den første prototype, der mad elektroniske komponenter realiserede disse principper, blev konstrueret i 1939 - 1942 på Iowa state College af professor John V Atanasoff og Clifford Berry. Kilde: Børsens Informatik-leksikon.
Kultur integration, Ungdom over grænserne, zapperkultur?. Verden har ændret sig drastisk i de seneste 15 år. Den er blevet mindre på grund af de muligheder informationsteknologien har givet for hurtig og effektiv kommunikation, og konkurrencen er blevet hårdere på grund af liberaliseringer. Stater og organisationer er nødt til at tilpasse sig dette for at klare sig i konkurrencen. I højteknologiske industrier er forskningsomkostningerne meget store. Desuden erstattes produkterne hurtigt af nye og bedre. Derfor er det nødvendigt med et stort marked for at indtjene udviklingsomkostningerne, inden produktet er blevet forældet og usælgelig. Samtidig er global markedsføring blevet en mulighed med udbredelsen af satellitfjernsyn. I hælene på satellitfjernsynet har der udviklet sig en international ungdomskultur, som har gjort det muligt at "tale samme sprog" til store dele af jordklodens ungdom. Dette viser blandt andet ved MTV, der har fået en utrolig magt over jordens unge, og jeg tror den er større end som så. Man kan argumentere for at unge mennesker er så vant til medie bombardementet, at de kan abstrahere fra det, mht. reklamer tror jeg de ældre generationer er lettere påvirkelige idet de altid, et eller andet sted, har haft den overbevisning at hvad der bliver sagt i fjernsynet er rigtigt.
Den fjerde dimension. I de seneste år er folk blevet mere betaget af den fjerde dimension, nemlig tiden. Hastighed og fart er begreber som betyder utrolig meget i informationssamfundet. Før i tiden da man brugte en regnestok, var det ikke interessant, lige nøjagtig hvor hurtig man kunne regne et større regnestykke ud. I dag er det blevet et MUST for en PC mindst at bearbejde data 33 millioner gange i sekundet. Er der noget at sige til, at vi unge, Danmarks fremtid, er blevet en smule stressede. Det er meget spændende at betragte den måde, mennesket relatere sig til computerens hastighed. Nogen siger; "en 33´er" uden at have nogen som helst idé om hvad det betyder. En anden siger, "en 25´er er for langsom". Hovedproblemet er bare, at de ikke ved hvad de skal sætte de føromtalte tal i relation til, det de ved er at 25 er mindre end 33. Så kigger man på behovet. Det er nødvendigt for en maskinarbejder, der skriver to breve i kvartalet, at have det nyeste software, hvilket også betyder det nyeste hardware. Når den mand har spenderet flere penge end naboen på en computer er han mere lykkelig end hvis han finder ud hvordan tekstbehandlingen virker.
Myter Mit emne set i forhold til teknologiske myter Dette er lidt svært at sætte i relation til de forskellige teknologiske myter der er beskrevet i det sæt papirer vi har fået udleveret, hvilket bærer overskriften "Den teknologiske Udviklings Karakter". Gennem århundrede har mennesket prøvet sig frem for at finde den ultimative løsning på et problem. Ligesom i naturen har menneskeheden ændret sig med det omkringliggende miljø.
Projektet i relation med myten: Teknologi er anvendt naturvidenskab. Vi kan i dag se hvordan, blandt andet med computere, prøver sig frem i stedet for at gå den teknologiske vej, nemlig at læse den teori der er nødvendig, for teoretisk at få, eksempelvis, et program til at gøre præcis, som man ønsker. Et andet sted, hvor denne generations sande ansigt skinner igennem, er også ved opbygning af elteknik- eksamensprojektet. Det foregår for det meste på følgende måde. Der udtænkes en ide, og den prøves af, hvis idéen ikke virkede, startes der typisk forfra med en anden opstilling, dette er også et eksempel på at myten taler sandt, teknologi er anvendt naturvidenskab.
Projektet i relation til myten Market-pull effect. Denne går i alt sin enkelthed ud på, at markedet former udviklingen, mangler man en løsning på et alment problem, finder man den hurtigt, grundet nettop denne myte. Set i relation med 90´ernes Zapperkultur kan man sige at 80´ernes velstand har skabt en doven generation, selve zapperen blev jo først rigtig populær, da alle havde råd til ikke at rejse sig fra sofaen.
Projektet i relation til myten: opfinderens lyse idé er drivkraften bag teknologien. Efter min mening er dette på en måde sandt og på en måde falskt. Man lader tit Edison få al æren for opfindelsen af glødelampen, men hvis der ikke havde været brug for oplysning af London i hans levetid, havde han nok aldrig gået i gang med tænkeriet. Modsat må man sige, at alle de ting vi bruger i vores dagligdag er blevet til, måske i mindre format (computeren), i en eller andens hoved, mens personen måske har placeret den sidste brik i et andet kompliceret puslespil.
Konklusionen. 90´ernes ungdom er mangfoldig, men der findes alligevel nogen generelle træk, som jeg har forsøgt at indkredse og klarlægge. Jeg har beskæftiget mig med to faktorer på 90´ernes ungdom, medieindvirkningen og påvirkningsstadiet, nemlig vores skoletid. Jeg har valgt at dele konklusionen op i tre dele, nemlig omtale af de to faktorer og en afsluttende bemærkning om disse i relation med hinanden og emnet. Vi er alle børn af en mangelfuld folkeskolepolitik. Da 70´ernes pædagoger lavede forsøg med 60´ernes frihedsidéer og manglende virkelighedssans på den folkeskole, som vi alle kender, brød de op med nogen gamle idiotier, men skabte samtidig nye. Hvis man skal være grov, kunne man sige at ændringerne der blev lavet dengang ikke var direkte fremgang. Efter min mening burde man overveje hele uddannelsessystemet en enkel gang til, der mangler styring. En enkel af mine svar på en bedre folkeskole ville være kursusindelt undervisning helt fra starten, på den måde kunne man fordele børnene ud i klasserne efter evne, ubemærket selvfølgelig, men alligevel således at de lidt mere virkelighedsfjern kunne få intens undervisning og de kvikke (gode Arier) ikke behøvede at vente og holde deres intellekt tilbage. En bedre gymnasieskole, dette kan løses let, adgangskrav stillet af skolen selv og begrænsende, således at gymnasieskolerne ikke blev overbefolket. Zappergennerationen er et ret nedladende ord, men dækker alligevel rimelig godt. Jeg betragter medieboomet som et tegn fra min gud, - som jeg skrevet før er jeg en teknologinarkoman og jeg har det utroligt godt med at befinde mig lige nøjagtig i informationssamfundets fødsel. Alt går stærkt og jeg er en af de mange der rider med på bølgen, ikke i en negativ forstand, i det det ikke kun er mode, men fremtiden. Jeg har, som det fremgår af denne rapport, et meget særpræget syn på 90´ernes ungdom, men det kan også forkomme en smule svært at sidde og beskrive éns egen generation i generelle vendinger. Et afsluttende afsnit om generation X, som jeg ynder at kalde os. Der findes mange forskellige mennesker, mangfoldighed er godt. Man er desværre vidne til en udvikling der har været undervejs længe. Hvis man spørger en elev på en videregående uddannelse om deres fremtidsudsigter, er standartsvaret at, det ved de ikke. Så stiller man så spørgsmålet, hvorfor de valgte at gå i for eksempel gymnasiet. Mange kan ikke svare. Selvfølgelig er det en god udvikling, at folk gerne vil vide mere, men desværre har denne holdning til gymnasiet også været årsag til den faldende standart af undervisningen. Der findes dog mennesker som jeg over hovedet ikke har noget som helst til overs for. Et standart-udtryk De Autonome, det betyder selvstændige. 99 procent af dem er bistand, resten laver sort arbejde. Sammendrag: De selvstændige bliver støttet af staten, samtidig med de forsøger at bekæmpe den.(Tænk!!) Jeg bringer de autonome ind i diskussionen fordi mange af generation X’s "medlemmer" føler, at de behøver at gøre oprør, hvilket igen resulterer i gymnasierneelevers udklædning, det virker bare forkert, når de bevæger sig i et sikkerhedsnet uden lige, samtidig med de gerne vil være selvstændige og fri. Jeg kunne blive ved, men det gemmer jeg til eksamen. Formålet med denne lille monolog er simpel, de er en af de største trusler mod informationssamfundets herlighed, jeg tror, at i fremtiden vil det største problem for samfundet blive en del af vores gennerations undertrykte oprørske individer. De har, på deres facon, fundet en måde at bekæmpe samfundet på, effektivt. Løsning: ? Med mindre man ønsker en politistat! (WE WANT) Afleveret mandag d. 6 /3 -1995 Århus Tekniske Gymnasium. HTX afdelingen Sindalsvej 9-13 8240 Risskov. a TANN HÄUSER INC. Alias Jeppe Andersen 3.C Production ´95
Et Citat fra Beverly Hills 90210 "Let the burning bridges light the way"
Litteratur og kildeliste
Længere er den ikke.. |